Få flere relevante besøgende

Få flere der har brug for dine produkter eller serviceydelser til at besøge din hjemmeside

Når du skal i gang med at sælge fra din hjemmeside, uanset om du vil have kunderne til at kontakte dig eller du har en webshop, så er dit naturlige første spørgsmål: ”Hvor skal jeg begynde?”.

Svaret er (på basis af 21 år med online markedsføring), at du skal begynde med Google Ads (AdWords skiftede navn til Google Ads i sommeren 2018).

Alle andre muligheder, så som søgemaskineoptimering, Content marketing, Facebook, Instagram (jeg kunne blive ved her) bør vente til din AdWords er sat op og fungerer.

Det er der rigtig mange grunde til at jeg skriver dette.

Når folk er klar til at købe leder de efter løsninger ved at søge på Google. De leder ikke på Facebook eller Instagram. De leder på Google. Og her er de øverste 4 søgeresultater Google Ads annoncer. Det er her du bør være synlig som det første – for det er her dine potentielle kunder er.

Google Ads giver dig en unik mulighed for at ramme præcis de potentielle kunder, der lige i dette øjeblik står med kreditkortet fremme, klar til at købe dit produkt eller serviceydelse. Det er der ingen af de andre markedsføringsmuligheder, der kan gøre så præcist og målrettet som Google Ads.

Google Ads fortæller dig alt hvad du kunne drømme om at vide omkring dine kunder. Listen med viden er enorm, så her er blot lidt: Hvilke søgeord har genereret kunderne? Hvilke annoncetekster fungerer bedst? Hvilke af dine landingssider fungerer bedst? Hvad koster det at få en ny kunde på dette søgeord? Hvor hård er konkurrencen på dette søgeord? Hvilke nye søgeord dukker op og som du aldrig havde drømt om, fungerer meget bedre end dem du selv var kommet op med? Al denne viden har du virkelig brug for, når du senere skal ud i alle de andre kanaler og medier. Starter du ikke med Google Ads, hvor skal du så få denne viden fra?

Google Ads er hurtigt at komme i gang med. Når du beslutter at gå i gang vil du typisk have de første relevante besøgende på din hjemmeside samme dag. Det er hurtigt – og det er nødvendigt. Hvis du har en ny hjemmeside eller webshop har du ikke råd til at vente i årevis på, at din side kommer tilstrækkeligt højt op i de naturlige søgeresultater til at du måske kan få en besøgende. Det giver simpelthen slet ikke nok besøgende til at man kan bruge det til noget.

Næste: Når du har fået dine besøgende til at komme, hvad bør du så gøre for at kunne sælge mere?