Christian Garrelts baggrund

Så du vil vide hvem der står bag imarketing?

Ja, men så får du da historien.

Jeg ønskede oprindelig at blive pilot; men da jeg bruger briller, så var det næstbedste mit ønske om at blive tekniker på Flyvevåbnets redningshelikoptere.

Så, som sidste årgang med en realeksamen og efter at have læst en roman om helikopterne var jeg klar. Flyvevåbnet krævede, at man skulle have en uddannelse inden for metalindustrien inden man kom ind som konstabel, så jeg blev uddannet som smed og maskinarbejder på Ove Christiansen Maskinfabrik i Køge.

Siden jeg var 2. års lærling blev alle kunder, der skulle have lavet noget specielt sent ned til mig af mester.
På et tidspunkt var der noget akkordarbejde, hvor en af de andre lærlinge havde brugt flere uger på at dreje gummi af fejlvulkaniserede gummivalser der skulle anvendes til fjernskrivere. Nu ville mester have at jeg også skulle lave det samme arbejde til 2,70 kr./stk.

Jeg orkede ikke akkordarbejde så jeg fortalte mester, at jeg havde en idé som kunne gøre den proces lidt hurtigere. Det drejede sig om at trække hele valsen igennem en matrice. Det virkede og der var fest i hele værkstedet i de 4 timer det tog at køre resten af produktionen igennem og hvor kæmpe gummicylindre fløj igennem luften når de fik deres rette form tilbage efter at være krænget af deres aksel.

”Fedt” tænkte jeg. Nu skal jeg op og hæve min løn. Men mester syntes ikke det skulle være sådan, så akkorden blev sat ned til 10 øre i stedet for de 2.70 kr…. Men sjovt var det.

Jeg arbejdede som flytekniker på flyvevåbnets redningshelikoptere i 4 år. Her udviklede jeg et momentvejningssystem til Sikorsky S61 helikopterens rotorblade, der siden 1989 har sparet forsvaret for adskillige millioner kroner om året idet rotorbladende kunne anvendes meget længere tid inden de skulle sendes til USA til reparation

Så jeg blev af en kollega rådet til at søge ud i det private arbejdsmarked så jeg søgte og fik – jobbet hos Danish Aerotechnology Systems A/S hvor jeg som kvalitetstekniker checkede Airbrakes til F16 flyet i et år.

Det blev dog, trods de fine tolerancer (her arbejdede man i støvtætte rum og med tolerancer på 1/1000 mm) for kedeligt. Nåede dog lige at udvikle en højspændingstester til virksomheden (der blev anvendt til test af flydelene) inden jeg søgte videre.

Herefter kom jeg til GN Telematic A/S, den gamle telefonfabrik i Søborg som produktionstekniker i 2 1/2 år. Grundet mine stadige spørgsmål til udviklingschefen om hvorfor hans udviklere udviklede tingene på denne måde, blev han til sidst træt af mine spørgsmål og ansatte mig i hans afdeling.

Hvis der var så meget, kunne jeg jo bare selv gøre det bedre 🙂

Det gjorde jeg så. Jeg fik ansvaret for at udvikle betalingstelefoner, oprindeligt kaldet mønttelefoner.

En aften hvor jeg arbejdede over kom den daværende direktør forbi og spurgte om jeg ikke ville kigge på en betalingskortlæser, de havde haft nogle udfordringer med. Dagen efter fik jeg i morgennyhederne at vide, at direktøren var blevet afskediget dagen i forvejen!

Så jeg var altså den sidste mand han havde talt med på sin farvel-runde aftenen før.

3 uger gik. Så blev jeg kaldt op til den nye direktion: “Kunne du ikke tænke dig at se på vores kortlæser?” Jo, det ville jeg da gerne. Kortlæseren havde på dette tidspunkt været under udvikling i adskillige år og mange konsulenter havde været på for at løse nogle tekniske udfordringer.

3 dage senere, efter at have sat mig ind i opgaven, var min udmelding til direktionen, at de godt kunne glemme at få den kortlæser til at opfylde specifikationerne nogen sinde – og hvis man fortsatte med den valgte teknologi ville fremstillingsprisen blive dobbelt så dyr som krævet.

Så jeg foreslog at skrotte den og udvikle en ny kortlæser (som du kan se her til venstre) efter nogle nye principper jeg havde i tankerne. Jeg blev mekanisk udvikler på den og efter præcist et år havde vi udviklet en kortlæser fra bunden, der levede op til alle kravene. Det er den kortlæser, der sad i de første korttelefoner der blev installeret i Danmark.

Billedet herover er taget i 2013 og jeg kan nu vise dem fordi patentperioden for længst er udløbet. Den væsentligste idé i den nye kortlæser var at udskifte en teflonbelagt ståspindel, der kostede over 400 kr./stk. med en fin stålwire på bare 0,5 mm i diameter – til under 40 øre pr. stk. Denne stålwire blev så rullet op og af en plast-tromle. En anden detalje var, at alle tidligere skruesamlinger blev erstattet ved at samtlige dele i kortlæseren blev “snappet” sammen. I den nye kortlæser var der ikke en eneste skrue: Resultatet blev en kortlæser der levede op til de store krav og en halvering af produktionsprisen.

Da jeg blev ansat i GN Telematic A/S var der 1.800 ansat, da jeg forlod virksomheden 5 år efter var der 150 tilbage. Så jeg syntes ligesom, at det var tid at komme videre.

Jeg skrev en ansøgning til Novo Nordisk A/S og blev, trods min manglende formelle uddannelse som ingeniør, ansat ud af 145 ansøgere som konstruktør af NovoLet™ 3.0 ML insulinpennen i datterselskabet Diabetes Care Products A/S inden det blev fuldt indlemmet i Novo Nordisk A/S.

NovoLet™ (en engangs – doseringspen i samme billige plast, PP og PE, som anvendes til plasticposer) blev en kæmpe succes og dette var den væsentligste årsag til at Novo Nordisk A/S købte jorden i Hillerød og etablerede en række nye store fabriksbygninger på jorden. I dag er dette det største område NovoNordisk råder over.

Da udviklingen var slut og produktet var kørt ind, skiftede jeg funktion til at udvikle testudstyr til at teste pennen – altså et mere produktionsteknisk arbejde. Allerede inden da havde jeg udviklet pennen i 3D Programmet, Pro/Engineer® og da jeg kendte både NovoLet™ og Pro/Engineer® var det naturligt at jeg kombinerede denne viden.
Ser du, NovoLet™ var et meget komplekst produkt med fine tolerancer og Quality Control havde brug for at lære hvordan de skulle teste produktet.

Jeg fik så den idé at fremstille 3D film og undervise personalet ud fra de modeller jeg havde på skærmen.
Vi skriver nu 1995 og vi havde lige fået Windows95 på vores PCer.

Og så opdagede vi noget sjovt:

Der var noget der hed en Browser, kaldet Netscape Navigator med på PCen!

Jeg var i syv sind. Skulle jeg distribuere undervisningsmaterialet på en CD eller på virksomhedens nye intranet?
Efter moden overvejelse tog jeg valget: Jeg syntes at det var smart at når jeg kom med opdateringer, at jeg ikke skulle brænde og sende nye CDer ud hver gang.
Så det blev Internet teknologien der vandt.

Og heldigvis for det!

Så jeg blev uddannet i at programmere på nogle kurser jeg fik i Novo Nordisk A/S.
Efter et år var jeg færdig med undervisningsmaterialet – Jeg havde lært Internettet at kende og efter 9 år i Novo Nordisk A/S var jeg blevet bidt af “det der Indernet”.

Så jeg stiftede i fritiden virksomheden Assistance i 1997 (domænenet blev senere solgt til Assistance Personaleservice).
Jeg startede med min søns PC når han sov og byggede de første hjemmesider til kunder jeg tilfældigt mødte på min vej. De to første kunder var Alicebutik i Herlev (Vi skulle have nye køkkenfliser) og Holger Danske Bustrafik A/S.

Forinden var jeg blevet stærkt inspireret af en samtale med en Novo Nordisk kollega, der fortalte, at han netop havde haft held til at udvikle noget software, som han med nogle modifikationer kunne sælge til flere forskellige kommuner. Det var smart!

Udvikle een gang – sælge flere. Hmmm.

Jeg fangede straks idéen-  for på denne måde kunne vores kunder være fælles om at betale de mange udviklingstimer det tog at udvikle gode webløsninger. Ved at fordele udgifterne på mange kunne vi udvikle bedre løsninger til lavere priser end hvis vi skulle starte forfra hver gang: Vores første CMS system blev født.

Og så søgte jeg til Niras A/S, et rådgivende Ingeniørfirma i Allerød, hvor deres vejafdeling havde fået den idé, at de skulle have en Internetafdeling!!!

Det var på det tidspunkt dot-com boomede. Bare man sagde Internet, så kom investorerne med penge. Om man kunne tjene penge på det man lavede var ikke så væsentligt – endnu.

Da jeg efter et år kunne se, at jeg ikke kunne tjene min egen løn ind søgte jeg en stilling som webprogrammør i 1999 hos Boje&Mobeck A/S, et mediehus på Frederiksberg. Historien gentog sig, så efter at havde videreudviklet virksomheden i fritiden og opbygget en kundebase, så slap jeg sikkerhedsbæltet som en fast ansættelse giver og kunne nu arbejde fuld tid.

Det skete i år 2000 samtidig med, at dot-com boblen bristede. Heldigvis havde det ingen indflydelse på min virksomhed så jeg fortsatte med at videreudvikle virksomheden i årene efter.

I 2017-2018 var jeg ansat som Digital Marketing Specialist hos Shape Robotics. Her har jeg arbejdet med:

SEM: Opbygning og optimering af AdWords kampagner i 9 sprog, søgeordsanalyse, SEO, kontakt med Google.

SoMe: Opbygning og optimering af Facebookkampagner via Facebooks Business Manager på 9 sprog, administration af Facebookside & gruppe, kontakt med webbureau. Jeg har hovedsagelig brugt videoer, der blev vist på 9 sprog og som var specielt målrettet imod undervisere og lærere. Dette har været blandet med organiske opslag.

Sporing & Analyse: Google Analytics, brugeradfærdsoptagelser.

Indholdsgenerering: Opbygning af indhold på hjemmeside i Contao (CMS) og Shopify, blog, videoproduktion, kontakt med CMS leverandør og oversættelsesbureau. Opsætning af videostudie og streaming af webinarer til forhandlere.

Strategier:

• PIM(Product Information Management) til sprog- og variantstyring.
• Skift af ERP til Uniconta.
• Fremstilling af guide: “Kom godt i gang med Fable”.
• Skift af CMS, der er bedre egnet til multisprog.
• Udvikling af taggingsystem.
• Ideer til nye anvendelser af robotten og nyt undervisningsmateriale.
• Segmenteret udsendelse af nyhedsbreve i Mailchimp.
• Markedsføringsplaner.

Integration: Google Tag Manager, ZOHO forms, Facebook pixel, Google Adwords, Google Analytics, Mailchimp, brugeradfærdsoptagelser.

Konverteringsoptimering: Entydig sporing fra søgeord/kilde til Life Time Value, splittest af kampagner, landingssider og forms.

GDPR: Dataflow & Privacy Policy.

Resten af historien om imarketing kender du, for den læste du sikkert inden du nåede til denne side.

Tak fordi du læste med.

Venlig hilsen,

Christian Garrelts

P.S. Hvis du kontakter mig efter at have læst hele denne lange kedeeeelige historie, så fortæl det lige.