Research dit marked
Vi bliver jævnligt kontaktet af web-shop ejere, som har brug for vores hjælp. Dem vi vil tale om i dag er ejere af tøjbutikker, børnetøjbutikker, smykkebutikker og coaches.
Helt nøjagtig disse kategorier af web-shops har vi svært ved at hjælpe. Og det piner os hver gang at fortælle ejerne det.
Og hvorfor kan vi så ikke hjælpe netop disse 4 kategorier, når vi kan hjælpe alle andre?
Fordi de ikke havde den fornødne viden, inden de kastede sig ud i et blodigt marked med ultra hård konkurence og en beskeden fortjeneste pr. solgt enhed!
De havde ikke researchet deres nye marked godt nok inden de begyndte at investere.
Det er der sikkert mange andre nye virksomhedsejere, der heller ikke har – disse her har bare været så uheldige at ramme ned i nogle markeder, hvor alle slås med alle og kun ganske få har råd til at gøre det, der SKAL gøres. De, der overlever, vinder med stor sandsynlighed.
Men i mange tilfælde drejer det sig om ren overlevelse.
Der, hvor de mest uheldige hopper i med begge ben er, at de undervurderer konkurrencen og overvurderer deres egne produkter og markedsføringen af dem. Jo mindre erfaren du er, jo større er din risiko for at hoppe i.
Hvordan foretager du så selv et MINIMUM af research så du ikke brænder fingrene på dit næste projekt?
Du starter med at brainstorme dig frem til de 10 vigtigste søgeord, som du kunne forestille dig, at folk vil skrive ind i søgefeltet på Google, hvis de leder efter det, som netop du kan tilbyde.
Når du så selv har skrevet disse søgeord ind på Google og får resultatsiderne frem, så skal du til at tælle op, hvor mange AdWords annoncer, der er tilknyttet netop dine 10 søgeord.
Hvis der kun er få AdWords annoncer 0 – 8 , så er det en kraftig advarsel om den modsatte situation af et overfyldt marked: Der er åbenbart ikke ret mange, der har haft held til at drive en forretning, der er relateret til disse søgeord.
Scenariet er altså at kun få har fundet markedet attraktivt. Det KAN være din store chance, men det kan også være en indikation af, at der ingen efterspørgsel er på dette marked.
OG SÅ ER DU FAKTISK LIGE VIDT
Hvis der under annoncerne i højre side er et link hvor der står:
“Flere Sponsorerede Links »”
Så skal du klikke på dem og tælle, hvor mange sider med sponsorerede annoncer, der kommer frem.
Hvis der kun er 1 ekstra side, så er der grønt lys. Konkurrencen er der, hvilket fortæller, at nogen rent faktisk tjener penge på dette her. Du vil med en rimelig indsats “slå” disse annoncører på det samme søgeord uden at skulle betale en bondegård for at komme på forsiden.
Er der 2 ekstra sider med resultater, så skal du stramme dig lidt mere an. Afhæng af en række forskellige faktorer begynder det at kunne betale sig for dig at købe nogle timer hos mig for at optimere tingene.
Er der 3 – 7 ekstra sider med resultater, så er det 95% sikkert, at du kommer til at betale for meget for din markedsføring, hvis du ikke får professionel hjælp til dette.
Efter 8 sider med resultater: Du skal sælge produkter med en høj fortjeneste i kr. og ører, hvis jeg skal kunne hjælpe dig. Konkurrencen er benhård og det koster mange penge at komme op, hvor det gør en forskel. Og det er uanset om vi taler optimering af dine AdWords annoncer eller søgemaskineoptimering.
Og for at vende tilbage til de uheldige kategorier af web-shops: Det er lige HER filmen knækker.
Ejerne af disse web-shops kan godt se, at de ikke bliver fundet og at der ikke er nogen trafik på deres hjemmeside; men dækningsbidraget fra deres forretning tillader dem ikke at betale os hvad vi koster for at hjælpe dem ud af kniben.
Og vi vil ikke hjælpe nogen, der ikke hurtigt får meget mere igen for deres investering i vores hjælp.
På 10 sekunder kunne de have fundet ud af, at der er:
13 sider annoncer med tøj eller
14 sider annoncer med børnetøj eller
22 sider annoncer med smykker
Vi tumler stadig med at finde helt ind i kernen for, HVORFOR den ene efter den anden starter en Internet virksomhed uden at have foretaget en SÅ basal og simpel research af deres marked inden de går i gang; men vi kan kun drage den konklusion, at
DET SKYLDES MANGLENDE VIDEN
Spørgsmål, der aldrig blev stillet, for man vidste ikke, hvor man skulle spørge.
Hvis de bare havde brugt 10 sekunder og VIDST, hvordan de skulle tolke resultatet, så var der nok nogen, der havde tænkt sig om mere end een gang før de kastede sig ud i det nye eventyr.
Og de kunne have brugt deres tid og penge på projekter, der havde langt mere perspektiv indbygget.
Kontakt imarketing nu og få 1/2 times gratis gennemgang af dine forretningsideer, produktideer eller services.
Ring på 29620864 eller skriv til info@imarketing.dk